Tangering af rekord

24 timers løbet på Fyn i weekenden blev en lidt større udfordring end forudset. To punkteringer indenfor den første time kostede et tidstab på 40 minutter, så der blev cyklet igennem i løbet af dagen for at indhente den mistede tid. Åbenbart lidt over evne, for omkring midnat var Stig træt. Meget træt. Han blev dog på cyklen, og da lyset igen kom frem blev der fightet til den store guldmedalje, og det hele kulminerede med en fantastisk indsats den sidste time på den korte rute, hvor Stig kørte med en gennemsnitshastighed på langt over 30 km/t på en vanskelig 3 km rute mellem mange ryttere, masser af sving og anden trafik. Resultatet blev, at Stig tangerede sin egen rekord fra kvalifikationen i 2015 på 661 km. Kvalifikationskravet på 400 miles svarende til 644 km blev derfor opfyldt til stor tilfredshed for teamet og Stig. Nu er vi klar til Race around Denmark fra 5 - 9 juli, hvor der venter 1.600 km på under fire døgn.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System