Nytårshilsen fra Team Nico

Gammelfar, fruen og Team Nico ønsker dig og din familie et knaldhamrende Godt Nytår.

De sidste fem år har budt på masser af spændende oplevelser, og der er flere på vej i det nye år.

Vi plejer ikke at gøre så meget ud af det, men vi har kigget på nogle tal.

I de sidste fem år har gammelfar cyklet 131.046 kilometer.

Deltagelsen i de officielle ekstremcykelløb med 3.858 km på 10 døgn i 2016 og 1.400 km på 4 døgn tværs over USA i Verdens hårdeste cykelløb Race Across America i henholdsvis 2016 og 2019 og i 8.250 km på 17,5 døgn i Irland giver i alt 13.508 km på 29 døgn og 10 timer. Næsten en måned stort set konstant i cykelsadlen, hvis man lægger distancerne i officielle cykelløb sammen igennem de seneste 4 år. Det svarer til godt 450 km i døgnet…..

”Resten” – de 117.538 kilometer – er de daglige træningsture og ikke mindst fantastiske oplevelser med vores herlige pedeller i Team Sundhedspedellen - din sikre vej til målet. Og vi mangler stadig den allersidste cykeltur i år ??

Om det er for meget eller for lidt, om det er godt eller skidt ? Det tør jeg ikke svare på, men der har saftsuseme været masser af muligheder for at blive noget så cykelglad i låget, og det er vigtigt. Det er også vigtigt at have med i sadeltasken, at det - indtil nu - er blevet til 153.100 kr. til kræftramte børn og Børnecancerfonden……

Og det fortsætter:

Missionen om at inspirere andre til at sætte sig mål og holde fokus mod fremtiden, når man rammes af alvorlig sygdom som det sket for vores familie i 2013, da Max blev ramt af kræft, fortsætter. Indsamlingen til kræftramte børn fortsætter og cyklingen fortsætter.

I 2020 deltager jeg i 24 timers løb i Danmark og stiller op til det officielle VM i 24 timers cykling i Borrego Springs, Californien i november. Vi håber på en podie-plads i min aldersgruppe, for vi tror jo på lortet.

Vi håber også, at du fortsat vil støtte og følge os her på siden. Det betyder meget mere end du kan forestille dig….

Endnu en gang rigtigt godt nytår til dig og din familie. Og tak fordi du har været med indtil nu.

Kærlig hilsen Dorte, Stig, Max og Team Nico 

HUSK: Gammelfar svinger gerne cyklen forbi, hvis du, din virksomhed, personaleforening, sportsklub eller netværk ønsker en spændende fortælling om mål i livet, motivation, teamwork. Om at tro på lortet og om nogle vanvittige oplevelser og også om, hvordan vi bliver noget så glade i låget i Team Sundhedspedellen - din sikre vej til målet. Bare send en besked 

#raamteamnico
#vivilsågerneinspireredig #missionenfortsætter. 
#cancersucks #viknækkercancer #sættermål #motivation #indsamling #kræftramtebørn #Børnecancerfonden
#principiabikes Principia Bikes
#HFChristiansen HF Christiansen
#Xtremeteamwear XTREME Team Wear

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System