Mørket sænker sig

Selv om mørket sænker sig tungere og tungere over asfalten på de nordjyske landeveje er forberedelserne til Race Across America i 2016 i fuld gang.

Den nye hjemmeside www.team-nico.dk bliver indenfor kort tid åbnet, og designet er flot - virkelig flot og med en del smarte funktioner, så læseren kan følge med i sponsorers og samarbejdspartneres aftaler med vort team.

Endvidere er vi ved at lægge sidste hånd på en beskrivelse af projektet til støtte for fundraisingen, og den er helt "klar i spyttet", så man ved, hvad og hvordan man som enten virksomhed eller privatperson støtter vort projekt.

Den fysiske forberedelse fortsætter med uformindsket styrke, og Stig Nicolaysen har netop i dag tilmeldt sig til Race Across Ireland, der til september sættes i gang i Irland. Det er en "mini" - RAAM, og ruten på 2.190 km skal gennemføres på under fem et halvt døgn, så det bliver en god test inden RAAM 2016.

Kun 3 danskere, Ole Larsen, Kristian Krause og Peter Sandholdt (i år) har gennemført løbet, som i solo-klassen blot har under 10 deltagere hvert år, hvoraf ca en tredjedel gennemfører.

Løbet er kvalifikation til RAAM ligesom bl.a. Melfar24, der er et 24 timers løb, som afvikles i starten af juni måned 2014. Man skal som minimum cykle 648 km på under et døgnfor at kvalificere sig til RAAM. 

Træningen består i øjeblikket af en kombination af 100 km distancer med en intensitet på omkring 80 % af maksimum blandet med spinning af ca. to timers varighed med højere intensitet, ofte med "knægten", Martin Jensen som instruktør.

Du kan læse mere om Race across Ireland på http://racearoundireland.com/, hvis du er interesseret og se videoen herunder. 

Som "sædvanligt" kan vi ikke få "likes" nok på siden, så hvis du (fortsat) vil hjælpe os frem til målet må du meget gerne opfordre dine venner og bekendte til at like " RAAM-Team Stig Nicolaysen 2016 - in Fight for Children with Cancereller måske oven i købet ligefrem dele SIDEN - det betyder rigtigt meget.

Naturligvis er der jo også mulighed for at indsætte kontante beløb - alle størrelser modtages med stor taknemmelighed - på reg nr 9236 kontonummer 4577934245.

På forhånd tak for din hjælp og interesse for vort projekt.

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System