Endnu et foredrag i godt selskab...

For nøjagtigt 21 minutter siden om 49 dage kører gammelfar fra startlinjen i Verdens hårdeste cykelløb, Race Across America.

Ventetiden går med de sidste og vigtige forberedelser, og der bliver også tid til at fortælle om vores mission om at inspirere andre til at sætte sig mål og holde fokus mod fremtiden, når man rammes af alvorlig sygdom som det skete for os, da Max fik konstateret cancer for 5 år siden.

Et særdeles interesseret og herligt publikum hørte om de mange og meget anderledes oplevelser, vi har sat på vores “livskonto” indtil nu, da Aalborg Rotary Østre havde inviteret gammelfar indenfor til en hyggelig aften.

Det var Rotary klub nr 5 i rækken af den næsten 50 foredrag, hvor historien om Team Nico, om at sætte sig mål, om motivation og om at tro på lortet blev fortalt.

Nu mangler der det sidste foredrag hos vores guldsponsor, Henriksen og Madsen A/S i Løgstør, mødet med Chris MacDonald, teamøvelse på søndag og et bakkeræs på Sa Calobra på Mallorca i uge 20 og så bliver kufferterne pakket. Men bagefter er gammelfar klar til udrykning, for vi vil så gerne fortælle om vores oplevelser....

10 døgn i ørkenen venter på første del af team Nico, når vi rejser til USA den 27. Maj inden resten af teamet støder til i Oceanside i dagene op til starten på festen.

Der venter 12 døgn, 3 tidszoner, 2 bjergkæder, 2 ørkener med op til 50 graders varme og 5.000 km med gammelfar på cyklen og det bedste team til at få det hele til at lykkes ??.

Nu er det svært at vente, og vi er SÅ klar til de 12 døgn på en rejse, som kun meget få mennesker oplever. Mindre end 300 personer har prøvet det igennem de seneste 37 år.

Vi er så glade for, at så mange støtter vores mission om at inspirere til at sætte sig mål og holde fokus mod fremtiden, når man rammes af alvorlig sygdom. 
Samt indsamlingen til kræftramte børn gennem Børnecancerfonden, som allerede har fået 75.000kr.

Endnu mere fedt er det, at en masse dejlige mennesker følger os og forhåbentligt vil støtte os hele vejen tværs over USA. 
I vil få afgørende betydning og bare en lillebitte hilsen eller kommentar på vores opslag sætter ild i gammelfar på et splitsekund. Og vi mener det virkelig, når vi siger, at vi ikke kan undvære DIG. Du betyder ALT ??

Vi håber, at du ved, at du kan støtte os og vores mission samt Børnecancerfonden ved at købe lodder til 82 kr (via Mobile Pay på 2664 5806) i konkurrencen om et gavekort på 20.000 kr til Principia Bikes. De 82 kr er udgiften for hver kilometer, der venter os om 64 dage. Vi vil gerne helt i mål med fundraisingen, så yderligere overskud også kan gå til Børnecancerfonden. Ud over de 75.000 kr, der allerede er sendt afsted.

Rigtig god aften ??

K h Team Nico

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System