SPÆNDENDE AFTEN HOS APACTA A/S MED FOREDRAG......
Den 11. november var gammelfar på besøg hos Apacta A/S i Aalborg.
Det var en dejlig aften med opmærksomme og meget interesserede medarbejdere hos virksomheden. Billedet er fra et tidligere foredrag, da Corona-situationen jo ikke giver mulighed for så store forsamlinger.
Din virksomhed, personaleforening, sportsklub eller organisation kan altid rette henvendelse og få rekvireret udførligt materiale om mine spændende foredrag, hvor vi kan aftale indholdet nærmere og f.e.x. målrette det til din virksomhed.
Efter mere end 50 foredrag med mange fine anmeldelser, har jeg efterhånden en god fornemmelse af, hvad der "sælger bedst". Men vi kommer naturligvis ikke uden om baggrunden for vores mission samt nogle vanvittige cykelture, som du kan læse mere om her:
Med afsæt i den vanvittige plan om at tre gange at deltage i en enkeltstart på cykel 5.000 km tværs over USA på bare 12 døgn, kan du møde 60-årige Stig. Han har en mission, og glæder sig til at fortælle dig om syv års benhårdt arbejde og spændende oplevelser, som kun de færreste har oplevet.
Mindre end 300 personer fra hele Verden har gennem de seneste 38 år gennemført Verdens hårdeste cykelløb, som har krævet tre dødsfald. Men det drejer sig om meget mere end et cykelløb, og Stig og hans team har haft en anderledes og speciel mission, idet motivationen er den kræftsygdom, som ramte Stigs søn, Max, i 2013.
Stig – som er en ganske almindelig familiefar uden specielle forudsætninger for at deltage i ekstreme cykelløb - vil fortælle om, hvor vigtigt det er at sætte sig mål og holde fokus på fremtiden selv om man rammes af alvorlig sygdom. Om, hvor vigtigt det har været for familien at inspirere andre til at forsøge det samme Og hvor meget, det har hjulpet Stig og Max at have en tro - en vision - når Verden bryder sammen, og alt synes uoverskueligt. Max er nu helbredt.
Få samtidigt indblik i de spændende aktiviteter, som Stig og Team Nico gennem de seneste syv år har oplevet. Vanvittige cykelture, der kræver mere end almindelig lyst til motion som ”udflugter” til Harzen, til Paris seks gange og en enkelt gang retur. Om Europas hårdeste cykelløb, Race around Ireland – i det vildeste terræn, man kan forestille sig. Og selvfølgelig deltagelsen i Race across America to gange gennem to ørkener, to bjergkæder, 12 stater og fire tidszoner. I temperaturer mellem to og 59 grader. Og hvorfor Stig netop har besluttet sig for at gøre det for TREDJE GANG….
Kom undervejs til spektakulært bryllup, hvor Stig og hans kone, Dorte, blev viet af Aalborgs borgmester kl. syv om morgenen den 3. juli 2015 iført cykeltøj -og sko inden afgang med Team Rynkeby Nordjylland og den 1.500 km lange bryllupsrejse på cykel til Paris på otte dage. En rejse, Stig som træningsansvarlig for holdet har gennemført i alt seks gange. Hør også, hvorfor Børnecancerfonden er valgt som modtager af de i alt 153.000 kr., der indtil nu er indsamlet i forbindelse med syv års aktiviteter samt om planlægning og udfordringer, de fysiske forberedelser, og hvordan man selv forestiller sig, at det er muligt at sidde på en cykel i mindst 20 timer i døgnet i halvanden uge. Og hvorfor det er teamets opgave at stille cyklen i den rigtige retning efter de korte pauser, og hvordan viljen kan få et menneske til at fortsætte langt ud over den fysiske grænse til man kollapser
Stig glæder sig til at underholde dig og dine gæster med alt fra cykelstyrt til søvnunderskud, fra succes og til hvad, der sker, når man kun sovet en time i døgnet og ser spøgelser i vejkanten. Om kræftsygdom og om den taknemmelighed, som Max og Stig har mødt hos de mange, der følger projektet og måske selv har – eller har haft - den frygtelige sygdom tæt på livet. Om at ”tro på lortet” samt naturligvis også om sine møder med Chris MacDonald og Bubber, som begge har lagt deres hjerte i ”missionen”. Du får også et indblik i hvad målsætning, motivation og teamwork i yderste konsekvens betyder.
En fortælling, der handler om meget mere end at deltage i vanvittige cykelløb – fortalt af en velformuleret og veloplagt Stig, der med glimt i øjet har underholdt deltagerne gennem næsten 50 foredrag. Og om, hvordan Stig formidler målsætning, motivation og teamwork i hverdagen for de 35 deltagere i sundhedsforløbet Team Sundhedspedellen, der starter femte sæson til oktober, hvor de cykler sig glade i låget, får en sunderes livsstil, større overskud i hverdagen og finder ”troen på lortet” i et stærkt sammenhold under sikre og trygge rammer.