Nyhedsbrev 9. juli 2019 Team Nico

Kære ven og samarbejdspartner 

 

Race across America er overstået for Team Nico. Desværre alt for tidligt.....

 

Den 15. Juni stoppede deltagelsen i Verdens hårdeste cykelløb for Team Nico’s vedkommende, kun 4 døgn og 5 timer efter starten i Oceanside.

 

Det er ikke usædvanligt, at man ikke gennemfører cykelløbet, og det sker også ofte, at man må give op allerede kort inde i løbet.

 

Men i betragtning af, at fysikken var toptunet, mindset`et på plads - på trods af, at Dorte`s far døde alt for tidligt og pludseligt i februar samt min egen fars årelange svære sygdomsforløb med flere kræftdiagnoser - var det overraskende og uventet for os.

 

Som jeg nævnte i det seneste nyhedsbrev var forberedelserne optimeret, så det denne gang skulle lykkes. Udfordringerne med at finde de rette personer med de nødvendige kompetencer såvel fagligt som socialt har været store, men den opgave var vi sikre på, at vi havde løst.

 

Hele 5 gange undervejs er det lykkedes mig at kvalificere mig til Race across America, herunder 2 deltagelser i det 1.600 km lange Race around Denmark, hvor jeg begge gange kom i mål i god tid inden tidskravet på 4 døgn.

2 gange har jeg deltaget i 24 timers kvalifikationsløb, hvor jeg cyklede en del længere end kravet om 400 miles. Desuden har vi jo igennem de seneste 6 år høstet mange erfaringer og fået tilført megen viden gennem deltagelsen i Race around Ireland i 2015 og Race across America i 2016, hvor jeg nåede 4.000 km på 10 døgn.

 

Alligevel gik det ikke som planlagt, og vi har fundet forklaringen efter en samtale med min læge for et par dage siden: Inden afgang til USA fik jeg konstateret forhøjede infektionstal og lav blodprocent, men det blev så meget bedre inden afgangen, at jeg ifølge min læge fik grønt lys til at tage afsted uden yderligere forholdsregler.

Men ifølge min læge kan infektionstal være svære at måle, og han mener, at årsagen til, at jeg måtte stoppe, skyldes en kombination af kold lungebetændelse og dehydrering. Det viser alle symptomer.

 

Efter halvandet døgn begyndte jeg at hoste en del slim, jeg rammes af svimmelhed, jeg er lettere konfus og har problemer med at spise. Jeg startede med det samme penicillin-kuren og fortsatte med smertestillende medicin, men penicillinen nåede ikke at virke, før det var for sent.

 

Samtidigt cykler jeg allerede inden vi nåede ørkenområdet i temperaturer på + 40 grader. Det bliver efter det første døgn endnu varmere. Temperaturen viser 57 grader på min cykel og om natten er der + 35 grader. Desuden begynder begge arme alt for tidligt at ”sove” fra albuen til fingerspidserne - et symptom, som jeg tidligere først har oplevet efter 6-7 døgn, og jeg får siddesår, som efter bare tre døgn udviklede sig til åbne sår. En udfordring, der slet ikke opstod i 2016.

 

Der var megen spildtid, når jeg ikke var på cyklen og det viste sig også, at de indøvede rutiner ved bl.a. vagtskifte ofte ikke fungerede optimalt. Problemer, som vores teamchef gjorde opmærksom på kort efter starten. Til gengæld fungerede set-up`et med større tilknytning end i 2016 til autocamperen under løbet rigtigt godt, og mad og service var i top.

 

Med andre ord var der således flere ting, der ikke gik som forventet, og det er ikke muligt at gennemføre 20 timers cykling i døgnet under disse vilkår, selv om vi forsøger alt, hvad der er muligt. Efter første tidscut, Durango i Colorado, blev alt gradvist værre, og de sidste 50 kilometer før jeg kollapsede efter 4 døgn og 5 timers cykling, husker jeg kun svagt. Efter nogle timers søvn på en P-plads var jeg klar over, at det ikke kunne nytte at fortsætte, og jeg traf beslutningen om at stoppe

 

Nu ved jeg, at den yderste grænse for, hvad der fysisk er muligt ligger endnu længere ude end jeg selv troede, at jeg havde oplevet under Race around Ireland i 2015 og Race across America i 2016, hvor den følelsesløse venstre arm gjorde det uforsvarligt at fortsætte.     

 

I alt 36 deltagere i Solo-klassen stillede til start. 23 gennemførte og 13 udgik. Vi var 5 danskere mellem de startende ryttere, og kun den 25-årige Jakob Olsen gennemførte (i fornem stil med en flot 3 plads og en kåring som året Rookie). Allerede efter halvandet døgn udgik danske Per Nielsen, efter to døgn Jacob Themsen Duvander. Efter godt 4 døgn undertegnede, mens den seje Elin Starup nåede omtrent til samme sted, som jeg gjorde i 2016 på timestation 40 ud af de 54 i alt. 347 personer har nu gennemført Race across America gennem de 36 år år, cykelløbet har været afholdt. 

 

 

 

Hvad der nu skal ske, har Dorte og jeg drøftet. En gentagelse af deltagelsen i omkostningstunge og tidskrævende Race across America med et budget på over en halv mio. kroner, er ikke umiddelbart planlagt. Men heldigvis elsker jeg stadig at cykle, og ud over de jævnlige GLAD-I-LÅGET cykelture med de herlige deltagere i forløbet med Team Sundhedspedellen - som i øvrigt alle har været en meget stor støtte under opholdet i USA og som efter aftale har sørget for, at aktiviteterne fortsatte under vores fravær med stor commitment og loyal opbakning - kan de næste opgaver være endnu en deltagelse i Race around Denmark, Race around Ireland med 6 teammedlemmer, Race across Italy med 2 teammedlemmer eller 24 Hour World Time Trial Championship i Borrego Springs i efteråret 2020, hvor en podieplads i min aldersgruppe kunne være et mål.

 

Under alle omstændigheder fortsætter vores mission: At inspirere andre til at sætte sig mål og holde fokus mod fremtiden, når man bliver ramt af alvorlig sygdom.

 

Vi har oplevet en konstant stigende interesse og opmærksomhed gennem de seneste seks år og de mange mennesker, der følger os via især de sociale medier, kan vi ikke bare fortælle, at det nu slut. Jeg får personligt mange henvendelser fra mennesker, som på den ene eller den anden måde er ramt af alvorlig sygdom, enten dem selv eller deres nærmeste, og de mange dejlige hilsener og sympatierklæringer giver næring til at fortsætte med vores aktiviteter, både via sociale medier og under foredrag, events m.v. og der er allerede planlagt flere af slagsen.

 

Medierne - især TV2 Nord - har vist os stor opmærksomhed med TV-indslag. Vi har haft artikler flere gange i MigogAalborg 24Nordjyske og BT efter vores beslutning om at stoppe. Magasinet Cykelmotion Danmark har to gange bragt artikler, lokalaviser har fulgt os og vi er endda fået Team Nico med op og flyve i en artikel i SUN AIR`s (British Airways) flotte magasin. Endelig har Chris MacDonald været en meget stor hjælp, idet han over flere omgange har medvirket i en video sammen med mig samt jævnligt skrevet kommentarer på vores opslag på facebooksiden Team Nico Ultracycling. Ikke mindst da beslutningen om at stoppe med at cykle den 15. juni kom. 

 

Som du også ved, samler vi midler ind til kræftramte børn. Vi har i 2019 allerede overført 75.000 kr. til Børnecancerfonden, og vi sender flere endnu. På trods af, at den alt for tidlige exit af Race across America har kostet en del mere end vi oprindeligt havde planlagt, har vi mødt så stor opbakning hos DIG. Enten gennem et virksomhedssponsorat eller en privat donation, hvor især konkurrencen om et gavekort på 20.000 kr. til Principia Bikes / H F Christiansen A/S, Randers (som vi er SÅ heldige med at have som samarbejdspartner og som har leveret cykler, materiel, reservedele og nævnte gavekort) har medført, at vi har fået midler tilført.

 

Vi nåede ikke helt i mål med indsamlingen, men Dorte og jeg har besluttet at tilføre indsamlingen en personlig donation på godt ca. 70.000 kr., så vi kan eftersende 13.500 kr. Altså ud over de 75.000 kr. vi allerede har sendt til kræftramte børn gennem Børnecancerfonden.

 

Med donationen på 61.500 kr. i 2016 bliver det samlet til i alt 150.000 kr. Et beløb, vi er stolte over - og glade for - at vi har samlet sammen. Ikke mindst takket være DIG.  

 

Nu venter der en god sommer med masser af opgaver til oprydning og klargøring til efteråret, hvor der er planlagt foredrag straks efter ferien samt cykelevent i Haraldslund i november. Men allerede i august overrækker vi det samlede beløb til direktør Marianne Benzon Nielsen Børnecancerfonden ved en ceremoni på afdelingen for kræftramte børn hos Aalborg Universitetshospital. Det glæder vi os meget til.  

 

Intet af alt dette her kunne lade sig gøre uden DIN store hjælp. Vi er evigt taknemmelige over, hvor mange, der trofast har valgt at støtte os - både via virksomhedssponsorater og private donationer og INTET af alt det, vi indtil videre har gjort, ville have kunnet lade sig gøre uden DIG.

 

Ud over at du har hjulpet med det økonomiske fundament, møder vi stor interesse og sympati fra et mange mennesker, som har haft kræften tæt på livet.   forsøgt at være ydmyge, men samtidigt stolte og under alle omstændigheder meget taknemmelige. 

 

Og vi tror stadig på lortet. Tror på, at vi står for meget mere end at deltage i et cykelløb, at vores mission vil lykkes, og vi håber inderligt, at du også fortsætter på holdet, så vi sammen kan flytte bare en lillebitte smule og give håbet bedre vilkår.  

 

Rigtig god sommer til dig og din familie.

 

Kærlig hilsen

 

Team Nico

 

 

 

Neden under viser jeg et par af de dejlige kommentarer, jeg har modtaget, og som giver så megen mening:

 

 

 

 

Nikolaj:
Du/I har med få midler og en dedikeret indsats skærpet opmærksomheden omkring kræft. At forfølge et mål, som hele familien bakker op om sammen. At turde gøre noget, udover at kommentere og like på diverse sociale medier. 
Det at man springer ud i noget man tror på og ikke bare følger strømmen med karriere, 8-16 og hakkebøf om aftenen kræver mod.
I virkeligheden er det sgu det der tæller. Man siger jo, at enhver rejse starter med et enkelt skridt. Det tog du uden tøven for længe siden.
I det store billede er det ret ligegyldigt med det der RAAM. 
Vær stolt over det i har opnået - at gennemføre havde nok været fedt. Men det ændrer ikke på, hvad I allerede har nået.
Og som flere skriver kræver det sgu mere mod at stoppe end at fortsætte.

Lene:
Hej Stig. Vil bare lige sige, at det har været fantastisk at følge dig og alle pedellerne op til RAAM. Alle jeres cykelture sammen i det jyske og alle mulige andre steder??I er skønne mennesker, der spreder glæde, holder jer i form, et godt formål, og et kæmpe forbillede for resten af den danske befolkning  ??TAK FOR DET STIG. Når jeg ser et billed af dig og din smilende hustru bliver jeg SÅ glad
Så kom RAAM og dig og teamet gjorde det så super godtI troede på lortet til det sidste, og det gjorde jeg også, men Stig- om 100 år er alting glemt, og i tog den rigtige beslutning, for der er stadig et liv der skal leves, og omkostninger samt risikoer skal altid med i regnestykket= klog beslutning du/i tog
Jeg er stolt af at “kende” et menneske som dig, og lad smil og cykling fortsætte, jeg følger jer stadig når i er retur- for man bliver sku’ så glad
Jeg har lige haft en eksamen igår, så derfor skriver jeg først nu.
TAK Stig - fordi du er med til at gøre en forskel
Solen skinner

 

Chris MacDonald:

 

Dear Stig, no words will take the sting of disappointment from your heart right now. Few will ever know what type of preparation goes into a race like The Race Across America. Thousands and thousands of hours that only you have borne witness to. Even fewer will be able to wrap their imagination around just how epic a physical and mental and undertaking RAAM truly is. With that said, and in respect for the fact that my words may bring little comfort in the throes disappointment; I want to say this: "you are a HERO". Nobody can take that from you. Not the harsh and unforgiving landscape of the North American continent. Not the voice of self doubt we all hear in our minds when we fail or fall. Not even the cynical people who question why people DARE GREATLY in the first place. When your hands are working well enough to use a pen again (yes, by the time one reaches the distance in the race that Stig has, the fingers will not function properly for weeks), you write this quote out in your own battle torn handwriting: “It is not the critic who counts; not the man who points out how the strong man stumbles, or where the doer of deeds could have done them better. The credit belongs to the man who is actually in the arena, whose face is marred by dust and sweat and blood; who strives valiantly; who errs, who comes short again and again, because there is no effort without error and shortcoming; but who does actually strive to do the deeds; who knows great enthusiasms, the great devotions; who spends himself in a worthy cause; who at the best knows in the end the triumph of high achievement, and who at the worst, if he fails, at least fails while daring greatly, so that his place shall never be with those cold and timid souls who neither know victory nor defeat.” Then hang it on your wall, somewhere you and your loved ones will see often. And as you close your eyes to recapture the many hours of sleep you have lost, or to shed another tear of disappointment, you remind yourself that you have succeeded where so many have failed; you have dared to go after a dream with all of your heart. And you have displayed GRACE under PRESSURE, stopping when it was the right thing to do. One of the most important things in life is 'DARING TO BE BETTER THAN WE HAVE BEEN BEFORE'; and many times, DARING TO BE BETTER, is about doing less, or stopping when it is time to stop. You have dared, you have cared, and you are a HERO. Kindest Regards, Chris MacDonald (RAAM participant 2005).