JULEHILSEN OG NYHEDSBREV fra bjerggederne på Gran Canaria i uge 50 2022

Vi sender dig og din familie det varmeste ønske om en rigtig Glædelig Jul og et godt nytår. ??
Med denne julehilsen vil vi gerne samtidigt orientere dig om vores aktiviteter.
Missionen fortsætter, og kæden er stram under forberedelserne til den tredje deltagelse i Verdens hårdeste cykelløb Race Across America i juni 2023.
Netop nu er Dorte og jeg på Gran Canaria, og i uge 12 går turen på ny til Gran Canaria. Det er sidste generalprøve inden vi rammer Rocky Mountains på cykelturen tværs over USA i juni 2023. Toppen - Wolf Creek i Colorado - ligger i 3,5 kilometers højde. Stigningen er 82 kilometer lang, og i alt venter der 52.000 højdemeter i de 12 døgn i helvede, der venter både gammelfar og team i juni måned 2023.
Gammelfar er toptunet til de 5.000km på cyklen tværs over USA inden vi når målstregen i Annapolis den 26. Juni 2023.
Siden 2019 har vi arbejdet benhårdt både fysisk og teknisk med de udfordringer, der venter, og især problemerne med at falde til siden på cyklen og den “sovende arm” har været fokuspunkter. Siddestillingen er markant ændret under flere bike fit hos Frank Institute of Sports, og investeringen i den unikke cykelsadel fra Infinity Bike Seat gør os meget fortrøstningsfulde med hensyn til denne gang at gennemføre den store udfordring.
Teamet er næsten på plads, og alle de nødvendige kompetencer - og lidt til - hos de 7 deltagere er med i bagagen til USA samtidigt med, at de menneskelige egenskaber med sikkerhed vil bære gammelfar trygt og sikkert gennem trafik og de vanvittige fysiske og mentale kriser, der med sikkerhed vil komme. Dog mangler vi en dygtig cykelmekaniker og en navigatør/chauffør, så kender du en….
Missionen om at inspirere og motivere til at sætte sig mål og holde fokus mod fremtiden, når de nærmeste rammes af alvorlig sygdom - som det skete for vores familie, da Max fik konstateret cancer i 2014 - er uændret, og indtil nu er det blevet til 52 foredrag hos samarbejdspartnere, foreninger, klubber mv. Gammelfar cykler også gerne forbi dig for at fortælle om mål, motivation, om at tro på lortet og om nogle vanvittige cykelture i USA, Sydeuropa og Irland.
Indsamlingen til kræftramte børn via Børnecancerfonden har - indtil nu - givet mulighed for at sende en donation på i alt 243.500kr, takket være dig som har støttet Team Nico.
Vi håber, at endnu flere ud over vores nuværende loyale og trofaste samarbejdspartnere vil medvirke til, at vi får samlet midler til deltagelsen i Race Across America i 2023 (ca en halv mio. kr.), så der kan sendes yderligere midler til Børnecancerfonden. Og vi garanterer, at vi vil gøre alt for at eksponere dig og din virksomhed overfor vores efterhånden 11.000 følgere på tre sociale platforme.
Allerede i starten af det nye år afholder vi på ny vores populære 4 timers spinning-maraton i DGI Nordkraft, hvor bl.a. den tidligere Verdensmester og Europamester i Triatlon, Camilla Petersen deltager som instruktør. Du kan vælge at cykle alle 4 timer selv eller dele din cykel med en ven eller flere.
Husk, at din virksomhed, din personaleforening, sportsklub mv altid kan få gammelfar til at dreje indenom og fortælle om mission, mål og motivation. Om at tro på lortet og om nogle vanvittige cykelture i USA og Europa. Du sender bare en besked - så får du materiale om et meget spændende foredrag med flotte anmeldelser.
Husk også, at du stadig kan nå at komme med på sponsor-cykelholdet – Team Nico Sponsor Cycling - der kører sig glade i låget under trygge rammer i et stærkt sammenhold på landevejen. Vi er 35 glade motionister, og har også plads til DIG !
Vi håber, at du fortsat er med hele vejen. DIN støtte er uvurderlig og betyder ALT for os.
Kærlig hilsen
Team Nico
Dorte og Stig Nicolaysen
#smartcykler.dk
#wizardwheel.dk
#kcbeatydk
#bevægelseogkrop
#wikaskilte
#3dstructural
#timeplan
#CBREIntego
#strømhansen
#johnbullaalborg
#fysiofitness
#dginordkraft
#bellavistasanbaronto
#swedoor
#haraldslundvandogkulturhus
#freemotionbikecenter
#dtswiss
#bdoaalborg
#bdodanmark
#aalborg_massage
#Redmark
#ForeverLiving
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System