Harzen tur - retur i pinsen 2015
En lærerig rejse til Harzen t/rt er overstået. Vi er blevet meget klogere på mange ting, herunder ikke mindst kost og hvile.
Der er meget - rigtigt meget -at lære fremover, men det har været en fornøjelse og en stor personlig oplevelse at arbejde sammen med Line Bøgelund Nielsen og Kaj Nielsen med deres store overskud, konstante opmærksomhed, omsorg og ikke mindst tålmodighed i følgebilen, og jeg kan godt garantere, at når vi når vort mål vil der ikke være tvivl om, at alle deltagerne i teamet er vinderne. Bedre findes simpelthen ikke.........
Der venter nu kvalifikationer, cykelturen i et stræk fra Paris til Aalborg, når Team Rynkeby er "afleveret" den 11. juli (hvor vort projekt officielt starter)og 5,5 døgn med 2.200 km til Race Around Ireland, og det er vort håb, at den fantasiske opbakning, som vi har oplevet her på siden under rejsen til Harzen vil fortsætte. Hvert eneste like og kommentar har været den rene benzin på motoren, og den opmærksomhed er uvurderlig........Ikke mindst når man holder på en øde, mørk og forblæst P-plads kl. 3.30 i 3,5 grader varme. Så er DU med til at sparke cyklen i gang.
Men vi må også huske formålet, og som I kan se på foto`et er det Max. Og selvfølgelig hans kræftsygdom. Det er slet ikke RAI, RAAM, Paris, Harzen eller cykling, det her drejer sig om.
For et par uger siden fortalte den obligatoriske scanning, at alt stadig går fremad som forventet. Max er frisk, glad for sit nye job og (som ALTID) i godt humør, så vi er alle meget taknemmelige.
Med andre ord er der kun grund til at være glad. Rigtig glad......God pinse