Glædelig Jul og Nyhedsbrev fra Team Nico
Kære ven, samarbejdspartner og ikke mindst dig, der følger os her på siden:
For præcis et halvt år siden traf vi beslutningen om at opgive at fortsætte i Verdens hårdeste cykelløb Race Across America.
En beslutning, som ikke kunne være anderledes.
Den efterfølgende tid har været brugt på såvel mental som fysisk oprydning efter seks års forberedelse til to deltagelser i Race across America, to deltagelser i Race Around Denmark, deltagelse i Race Around Ireland, en del 24 timers ekstremcykelløb i Danmark og et par teamøvelser over flere døgn.
Samtidigt er det fjerde forløb med sundheds-og netværksforløbet Team Sundhedspedellen - din sikre vej til målet startet, og min personlige træning på cyklen er fortsat på samme niveau som gennem årene under forberedelserne.
På nuværende tidspunkt er der ikke planlagt Internationale ekstremcykelløb over flere døgn, men når tilmeldingen åbnes den 1. April 2020 for deltagelsen i 24 timers officielt Verdensmesterskab i Borrego Springs den 7. november 2020, melder Team Nico klar til at deltage.
Det kan blive en rigtig interessant udfordring, for ser man på resultaterne i år for aldersklassen 60-70 år i år, er der pæne muligheder for en podieplads, og tager man udgangspunkt i mine tidligere resultater i 2015 og 2016 til 24 timers løb, vil det række til en førsteplads. Desuden er 24 timers løbet Helnæs24 herhjemme i august under overvejelse.
Der har også været aktivitet på andre fronter, idet Team Nico i august afviklede det syvende cykelmaraton i Haraldslund, hvor hele overskuddet - 3.100kr - doneres til Børnecancerfonden. Dermed har Team Nico indtil videre doneret i alt 153.100kr. Ikke mindst takket være din støtte og opbakning.
Med ønsket om en Glædelig Jul og et godt nytår til dig og din familie, håber vi, at du også fremover vil følge vores aktiviteter og måske overveje et besøg af mig i din virksomhed, din personaleforening, sportsklub eller andre steder, hvor det kunne være interessant at høre om mål, motivation og om at tro på lortet, når man både mentalt og fysisk kommer så langt ud over kanten, at kun de færreste oplever tilsvarende. Samt naturligvis om vores spændende oplevelser under nogle vanvittige forhold som kun de færreste oplever.
Jeg har afholdt omkring 50 foredrag, og anmeldelserne har - på godt nordjysk - været rigtigt pæne, og der fortælles også om, hvordan mine deltagere i Team Sundhedspedellen cykler sig glade i låget og får en bedre livsstil med større overskud i hverdagen på en sjov og spændende måde.
Endnu en gang Glædelig Jul og tak for din store støtte og opbakning !
Kærlig hilsen
Team Nico
#raamteamnico
#vivilsågerneinspireredig #missionenfortsætter.
#cancersucks #viknækkercancer #sættermål #motivation #indsamling #kræftramtebørn #Børnecancerfonden
#principiabikes Principia Bikes
#HFChristiansen HF Christiansen
#Xtremeteamwear XTREME Team Wear